Dansk Svensk Norge

Din indkøbskurv er tom

Nyheder

18/06 2015 kl. 13:00
5 pragt-planter til haven denne sommer
 
MINI-INTERVIEW:
Karina Demuth,
forfatter,redaktør Alt om Haven.

 

5 pragt-planter til haven denne sommer


Når det er tid til at så, gælder det om at få så meget ud af de små frø som muligt.

1. Klokkeranke:
Her kan du blive belønnet med op til 6 meter overdådig blomstring. Den er helt
suveræn, når den kommer i gang. Du skal ikke lade dig afskrække af, at den er en lidt
langsom starter … pludselig går det stærkt.
Den er vidunderlig og god til at dækkegamle stakitter samt storslået i pergolaer.

2. Lathyrus:
En sikker vinder. Den dufter skønt og så er den uovertruffen til buketter. Og her gælder
det bare om at være generøs. Jo flere blomster du plukker, jo flere blomster får
du tilbage. Er du rigtig modig, så klip nogle af de store topskud af. Selv om det måske
gør lidt ondt i første omgang, så bliver du belønnet med en mere busket plante med
endnu flere blomster.

3. Sommerriddersporre:
Så dem i riller mellem rækker af grønsager i din køkkenhave. De er smukke og fylder
godt ud i køkkenhaven, efterhånden som du begynder at høste dine afgrøder.

4. Artiskok:
En majestætisk plante, som jeg har i mine blomsterbede. Den giver struktur i staudebedene
og er vidunderlig smuk. Og så smager den jo også godt – hvis du vælger
at spise den!

5. Rødbeder:
Her er der virkelig value for money. Du kan starte med at høste de små rødbeder, og
bruge både rødbeden og de spæde blade i salater. Selve rødbeden er skøn- tilberedt
og brugt på mange forskellige måder end lige netop i den syltede udgave.
 







Karina Demuth,
forfatter,redaktør Alt om Haven.